Grøn strøm betyder i praksis, at elselskabet køber oprindelsesgarantier, der dokumenterer, at en mængde strøm svarende til dit forbrug er produceret på fx vindmøller eller solceller. Det ændrer ikke strømmen i din stikkontakt, som altid er den blanding af vind, sol, kraftværker og import, der er i det danske elnet lige nu. Den eneste del af prisen, en aftale med klimaprofil kan ændre, er elselskabets eget tillæg og abonnement. Spotpris, nettarif og elafgift er de samme uanset produkt.
Hvad er grøn strøm og en oprindelsesgaranti?
Strøm fra en vindmølle og strøm fra et kraftværk kan ikke skilles ad, når de først er sendt ind på elnettet. Derfor findes der et dokumentationssystem ved siden af den fysiske strøm: oprindelsesgarantier, på engelsk Guarantees of Origin eller GO. Når et anlæg med vedvarende energi producerer 1 MWh, altså 1.000 kWh, kan ejeren få udstedt én oprindelsesgaranti. Garantien kan sælges for sig selv, helt adskilt fra selve strømmen, og den annulleres, når et elselskab bruger den til at dokumentere en kundes forbrug.
Når et elselskab markedsfører en aftale som grøn eller klimavenlig, betyder det typisk, at selskabet køber og annullerer oprindelsesgarantier svarende til kundernes forbrug. I Danmark registreres oprindelsesgarantierne hos Energinet, og de kan handles på tværs af europæiske lande. Garantien bag din aftale kan derfor stamme fra en dansk vindmøllepark, men lige så vel fra et vandkraftværk i et andet land, der har produceret strøm i årtier. Det er fuldt lovligt og helt almindeligt, men det er ikke det, de fleste forestiller sig, når de hører ordet grøn strøm.
Det dækker en oprindelsesgaranti
- At 1.000 kWh er produceret på en bestemt vedvarende kilde i en bestemt periode.
- At den samme mængde ikke sælges som grøn to gange, fordi garantien annulleres, når den er brugt.
- Hvilken teknologi og hvilket anlæg der er tale om. Det står på garantien, men sjældent i din aftale, medmindre du spørger.
Det dækker en oprindelsesgaranti ikke
- At strømmen i din stikkontakt er produceret på det pågældende anlæg.
- At der er bygget ny vedvarende kapacitet, fordi du har valgt aftalen.
- At din elregning ændrer sig på andre poster end elselskabets tillæg og abonnement.
Ændrer grøn strøm noget i stikkontakten eller på elregningen?
Nej. Elnettet er fysisk det samme for alle, og strømmen i stikkontakten er på ethvert tidspunkt den blanding af vind, sol, kraftværker og import, der er i nettet netop da. En husstand med en aftale med klimaprofil og naboen med en almindelig aftale får præcis den samme strøm. Det, du køber, er dokumentation og et eventuelt bidrag til efterspørgslen efter vedvarende produktion. Det er ikke en anden strøm.
Det samme gælder det meste af elregningen. En elregning består af flere poster, og kun én af dem fastsættes af elselskabet. Resten bestemmes af elbørsen, netselskabet i dit område, Energinet og staten, og de er ens for alle kunder i samme prisområde og netområde. Tabellen viser, hvem der sætter prisen på hver post, og om en aftale med klimaprofil kan ændre den.
| Post | Hvem fastsætter den | Påvirkes af en aftale med klimaprofil? |
|---|---|---|
| Spotpris (kvarterpris) | Elbørsen, pr. prisområde (DK1: Jylland og Fyn, DK2: Sjælland, øerne og Bornholm) | Nej. Samme spotpris for alle i prisområdet |
| Nettarif | Netselskabet i dit område | Nej |
| Energinets tariffer | Energinet: systemtarif 7,2 øre/kWh og transmissionsnettarif 4,3 øre/kWh ekskl. moms i 2026 | Nej |
| Elafgift | Staten: 1 øre/kWh inkl. moms til og med 31. december 2027 | Nej |
| Moms | 25 % på hele regningen | Nej. Men der lægges også moms på et klimatillæg |
| Elselskabets tillæg og abonnement | Elselskabet | Ja. Det er her, et klimatillæg kan ligge |
Pointen er enkel: Et elselskab kan ikke gøre spotprisen, nettariffen eller elafgiften grønnere eller lavere. Der lægges moms på hele elregningen – også på elafgift, nettarif og Energinets tariffer. Vil du forstå, hvordan de enkelte dele giver den samlede pris, så læs, hvad en kWh koster i 2026. Når du sammenligner aftaler med og uden klimaprofil, er det derfor alene forskellen i tillæg og abonnement, du skal se på.
Hvad koster et klimatillæg om året?
Nogle elselskaber indregner oprindelsesgarantierne i det almindelige tillæg, andre tager et særskilt klimatillæg pr. kWh, og nogle tilbyder det som et tilvalg. Prisen på selve garantierne svinger med udbud og efterspørgsel, og den fremgår sjældent af elregningen. Derfor er det tillægget i øre pr. kWh inkl. moms, du skal finde i aftalens prisblad, og derefter gange med dit årsforbrug.
| Klimatillæg | 2.000 kWh om året | 4.000 kWh om året | 6.000 kWh om året |
|---|---|---|---|
| 5 øre/kWh | 100 kr. | 200 kr. | 300 kr. |
| 10 øre/kWh | 200 kr. | 400 kr. | 600 kr. |
Sæt beløbet i forhold til resten af elselskabets pris. Det almindelige tillæg og abonnementet er ofte den største del af det, du betaler elselskabet, og de to poster hænger sammen: et lavt tillæg kombineres ofte med et højere abonnement og omvendt. Hvordan du finder den rigtige kombination til dit forbrug, kan du læse i artiklen om tillæg og abonnement på el. Først når du kender det samlede beløb for den almindelige aftale, kan du vurdere, om et klimatillæg er pengene værd for dig.
Certifikat eller ny kapacitet: Hvad gør reelt en forskel?
Her deler vandene sig, og det er her, kritikken af begrebet grøn strøm kommer fra. Oprindelsesgarantier kommer ofte fra anlæg, der blev bygget længe før din aftale, og som ville producere præcis det samme, uanset om du købte garantien eller ej. Når udbuddet af garantier er stort i forhold til efterspørgslen, er prisen pr. garanti lav, og signalet til at bygge nye anlæg er tilsvarende svagt. Du får en korrekt dokumentation, men klimaeffekten af dit køb kan være beskeden.
Den anden model er, at elselskabet indgår langsigtede købsaftaler, såkaldte PPA'er (power purchase agreements), om strømmen fra et konkret, nyt anlæg, eller at selskabet selv ejer og bygger vindmøller og solceller. Her er der en mere direkte forbindelse mellem kundernes betaling og ny vedvarende kapacitet, fordi den sikre indtægt er med til at få anlægget finansieret. Det er typisk dyrere for elselskabet og sværere at kommunikere i ét ord, og som forbruger kan det være svært at gennemskue forskellen uden at spørge.
- Oplyser elselskabet, hvilken teknologi og hvilket land oprindelsesgarantierne kommer fra?
- Er der tale om nye anlæg, eller er det eksisterende anlæg, der har produceret i mange år?
- Er der en tredjepart, fx en revisor eller en mærkningsordning, der kontrollerer, at garantierne faktisk annulleres for kundernes forbrug?
- Kan selskabet vise, hvor mange garantier det annullerede sidste år i forhold til kundernes samlede forbrug?
Tre spørgsmål du kan stille elselskabet
- Hvor kommer oprindelsesgarantierne fra? Bed om teknologi (vind, sol, vandkraft, biomasse), land, og om anlæggene er nye eller eksisterende. Svaret fortæller dig, om klimaprofilen bygger på billige garantier fra gamle anlæg eller på noget, der faktisk er bygget inden for de seneste år.
- Hvad betaler jeg præcist for det? Bed om klimatillægget i øre pr. kWh inkl. moms, eller om det er indregnet i det almindelige tillæg. Gang med dit eget årsforbrug, som du finder på elregningen eller hos netselskabet i dit område, så du kender beløbet i kroner om året.
- Hvad sker der, hvis jeg fravælger det? Spørg, om du kan få den samme aftale uden klimaprofil, og hvad forskellen i pris er. Så ser du, hvad klimaprofilen koster isoleret set, i stedet for at gætte ud fra den samlede pris.
Svarene kan du holde op mod de aftaler, der vises på oversigten over elselskaber, hvor tillæg, abonnement og binding står med kilde og dato for hver partner. Din Elforsyning viser aftaler fra udvalgte partnere og mærker ikke aftaler som grønne, så vurderingen af klimaprofilen er din egen, baseret på elselskabets dokumentation.
Hvornår er strømmen grønnest i dag?
Vil du gøre noget, der kan mærkes i elsystemet lige nu, er timing ofte vigtigere end et certifikat. Når det blæser meget, og solen skinner, er en stor del af strømmen i det danske net vedvarende, og CO2-udledningen pr. kWh er lav. Samtidig falder spotprisen typisk, fordi vind og sol producerer uden brændselsomkostninger og presser dyrere kraftværker ud af markedet. Lav spotpris og høj vindandel følges derfor ofte ad. Ikke altid, for import og forbrug spiller også ind, men ofte nok til at være en brugbar tommelfingerregel i hverdagen.
Du kan følge elprisen i dag kvarter for kvarter. Siden 1. oktober 2025 fastsættes spotprisen i kvarterer, så der er 96 priser pr. prisområde pr. døgn, og morgendagens priser offentliggøres omkring kl. 13. Vil du gå direkte til de billigste timer, så se billigste tidspunkt at bruge strøm. Energinet offentliggør desuden CO2-udledningen for strømmen i Danmark løbende via Energi Data Service, så du kan tjekke, om den lave pris faktisk falder sammen med en høj andel af vedvarende energi.
Billigste 3 timer i dag
Østdanmark
kl. 10:45–13:45
gns. 1,61 kr./kWh
Vestdanmark
kl. 11:15–14:15
gns. 1,83 kr./kWh
Husk også nettariffen. Netselskabet i dit område opkræver den højeste nettarif i spidslast kl. 17–21 og den laveste i lavlast kl. 0–6. Flytter du opvaskemaskine, tøjvask og opladning af elbil væk fra spidslasten, betaler du mindre i nettarif, og du rammer ofte også de timer, hvor andelen af vind i nettet er høj. Det er en klimahandling, der både kan ses på elregningen og i elsystemet, uanset hvilken elaftale du har.
Sådan vælger du elaftale, hvis klimaet betyder noget for dig
Start med den del af aftalen, der gælder for alle: variabel eller fast pris, tillæg, abonnement og binding. Det afgør langt det meste af, hvad du betaler elselskabet. Læg derefter klimaprofilen oveni som et separat valg, hvor du ved, hvad du får, og hvad det koster pr. år. På den måde undgår du at betale for en klimaprofil, der mest består af et ord, og du undgår at fravælge en aftale med en god pris, fordi den ikke bruger ordet grøn.
- Find først aftaler, der passer til dit forbrug og din risikovillighed, og se på det samlede beløb for tillæg og abonnement om året.
- Stil de tre spørgsmål ovenfor til de elselskaber, du overvejer, og sammenlign svarene skriftligt.
- Vurder, om et klimatillæg er pengene værd for dig, eller om du hellere vil flytte dit forbrug til timer med lav pris og høj vindandel.
- Tjek vilkårene for binding og opsigelse, før du skifter, så du kan skifte igen, hvis svarene ikke holder.
Elaftaler fra vores partnere · ved 4.000 kWh
OK
OK El Højt Forbrug
Laveste årspris af 2 aftaler hos OK
354kr./år oveni spotprisen
Ingen bindingIntrotilbud- Spottillæg
- 0,00 øre/kWh
- Abonnement
- 49 kr./md.
- Gebyrer
- 66 kr./årvia Betalingsservice
- Introrabat
- −300 kr.
354kr./år oveni spotprisen
AURA Energi
AURA POWER
Laveste årspris af 3 aftaler hos AURA Energi
118kr./år oveni spotprisen
Ingen bindingIntrotilbudGrønt tilvalg- Spottillæg
- 0,00 øre/kWh
- Abonnement
- 49 kr./md.
- Gebyrer
- 30 kr./årvia Betalingsservice
- Introrabat
- −500 kr.
118kr./år oveni spotprisen
Modstrøm
EnkEL
640kr./år oveni spotprisen
Ingen binding- Spottillæg
- 10,00 øre/kWh
- Abonnement
- 20 kr./md.
- Gebyrer
- 0 kr.
640kr./år oveni spotprisen
Årsprisen er elselskabets tillæg, abonnement og betalingsgebyrer ved 4.000 kWh om året minus introtilbud i det første år – det, du betaler oveni spotprisen. Spotpris, nettarif, afgifter og moms er de samme uanset elselskab. Gebyrerne er regnet med hver aftales billigste betalingsform og med elselskabets egen afregningsfrekvens. Engangsgebyrer tæller i det første år. Rykker- og papirfakturagebyrer er ikke med. Alle priser inkl. moms. Vi viser kun elaftaler fra vores partnere. Spotpriser: Energi Data Service. Sådan bestemmer vi rækkefølgen.



