Ja, du kan frit vælge elselskab i Danmark. Det, du vælger, er din elleverandør – det selskab, der sælger dig strømmen og sender dig regningen. Det, du ikke kan vælge, er netselskabet, som ejer ledningerne frem til din bolig og følger adressen. Ifølge Forsyningstilsynet kan forbrugerne vælge mellem ca. 56 elhandelsvirksomheder, og et skifte sker uden, at strømmen afbrydes.

Hvad kan man vælge, og hvad kan man ikke vælge?

Forvirringen opstår, fordi ordet elselskab i daglig tale dækker to helt forskellige roller. Elleverandøren køber strøm på elbørsen og sælger den videre til dig med et tillæg og et abonnement. Netselskabet driver det lokale elnet, aflæser din måler og opkræver nettarif for at transportere strømmen. Du har en aftale med begge, men kun den ene aftale kan du selv vælge. Netselskaber som Radius, Cerius, N1, TREFOR, Dinel og Konstant er tildelt hvert sit geografiske område, og bor du i området, er det det netselskab, du har – punktum.

Elleverandør og netselskab – hvad du kan vælge, og hvad der følger adressen
EmneElleverandør (dit elselskab)Netselskabet i dit område
Kan du vælge selskabet?Ja, frit – og du kan skifte igenNej, det følger din adresse
Hvad bestemmer selskabet?Tillæg pr. kWh, abonnement, fast eller variabel pris, bindingNettarif pr. kWh, netabonnement, tidspunkter for lav-, høj- og spidslast
Hvad kan du påvirke?Hvilken aftale du har, og hvornår du skifterKun hvornår på døgnet du bruger strømmen
Hvor står det på regningen?Som elleverandørens egen linje: spotpris plus tillæg eller fast pris, samt abonnementSom nettarif og netabonnement – ofte opkrævet via elleverandøren
Hvad sker der, hvis du flytter?Du skal selv vælge aftale til den nye adresseFlytter du til et andet netområde, får du automatisk et nyt netselskab

Der er faktisk en tredje aktør, som du heller ikke kan vælge: Energinet, der ejer det overordnede transmissionsnet. Energinets systemtarif er 7,2 øre pr. kWh ekskl. moms, og transmissionsnettariffen er 4,3 øre pr. kWh ekskl. moms i 2026. De to tariffer er ens for hele landet og opkræves, uanset hvilken elleverandør du vælger. Hvad netselskabet i dit område tager, kan du se under nettarif.

Hvem kan skifte elselskab – lejer, ejer eller andelshaver?

Det frie valg hænger på ét spørgsmål: Hvem står på måleren? Den person eller forening, der har aftalen om elforsyning til den konkrete måler, er den, der kan vælge og skifte elleverandør. Det betyder, at reglen er ens for ejere, lejere og andelshavere – men at situationen i praksis kan være forskellig.

  • Ejerbolig: Du står selv på måleren og kan frit vælge og skifte elleverandør.
  • Lejebolig med egen måler og egen elregning: Du er kunde hos elleverandøren i eget navn og kan skifte, præcis som en ejer. I praksis er det derfor dig, der vælger aftalen – er du i tvivl, så tjek din lejekontrakt eller spørg udlejeren.
  • Lejebolig, hvor el er med i huslejen: Her står udlejeren på måleren. Udlejeren vælger elleverandøren, og du kan ikke skifte selv – men du kan foreslå udlejeren at tjekke aftalen.
  • Andelsbolig med egen måler: Du har typisk din egen elaftale og kan skifte selv. Har andelsforeningen én fælles måler, er det foreningen, der vælger.
  • Kollegie, fremleje eller fællesmåler: Afregnes strømmen via et fælles abonnement, er det den, der står på måleren, der kan vælge – spørg administrationen, hvis du er i tvivl.

Hvad sker der med elselskabet, når du flytter?

Flytning er det tidspunkt, hvor flest forbrugere i praksis ikke får brugt deres frie valg. Din elaftale er knyttet til dig som kunde, men leveringen er knyttet til en bestemt måler. Når du flytter ind på en ny adresse, skal der derfor meldes en ny leveringsstart til den nye måler. Hvad der sker med en måler, som ingen elleverandør er registreret på, bør du afklare hos elleverandøren eller netselskabet i området, før du flytter ind – regn ikke med, at det ordner sig af sig selv. Det sikreste er at have en aftale på plads til den nye måler fra indflytningsdagen, så du både er sikker på leveringen og selv har set tillæg, abonnement og vilkår på forhånd.

Du har to muligheder. Den første er at tage din nuværende aftale med: Mange elleverandører lader dig flytte aftalen til den nye adresse, hvis du melder flytning til dem i god tid. Den anden er at bruge flytningen som anledning til at vælge nyt, fordi du alligevel skal give besked om måler og dato. Selve processen – hvad du skal have klar, og hvem der gør hvad – er beskrevet i vores guide til at skifte elselskab trin for trin. Husk også at aflæse måleren på fraflytningsdagen, så den gamle og den nye aftale afregnes korrekt.

Flytter du på tværs af netområder, får du automatisk et nyt netselskab, og dermed en anden nettarif. Det kan du ikke vælge til eller fra, men det er værd at kende, fordi nettariffen kan udgøre en betydelig del af den samlede kWh-pris. Flytter du fra Jylland eller Fyn til Sjælland eller omvendt, skifter du desuden prisområde: DK1 dækker Jylland og Fyn, og DK2 dækker Sjælland, øerne og Bornholm, og spotprisen kan være forskellig i de to områder.

Begrænser binding og opsigelsesvarsel dit frie valg?

I praksis er binding og opsigelsesvarsel den eneste reelle begrænsning på det frie valg. Du kan altid vælge en ny elleverandør, men har din nuværende aftale en bindingsperiode, kan du først skifte uden omkostning, når perioden er udløbet, eller du betaler det, vilkårene siger, for at komme ud før tid. Binding hører typisk sammen med fastprisaftaler, fordi elleverandøren har købt strømmen til dig på forhånd. Hos vores partner SEF Energi har fastprisaftalen HelårsEl 6 måneders binding. Cheap Energis Fastpris 12 mdr. har også 6 måneders binding. Omvendt har spotprisaftaler som Modstrøms EnkEL ingen binding.

Opsigelsesvarslet er den anden ting, du skal kende. Selv uden binding kan der være et varsel, som betyder, at skiftet først får virkning efter en vis periode. Den nye elleverandør håndterer normalt opsigelsen hos den gamle, men datoen for skiftet afhænger af varslet i din nuværende aftale. Hvordan du læser bindingsperiode og varsel i vilkårene, gennemgår vi i artiklen om binding på elaftale.

Hvad handler valget af elselskab reelt om?

Når netselskab, Energinets tariffer og afgifter er ens for samme adresse, bliver det tydeligt, hvad valget faktisk drejer sig om. Spotprisen på elbørsen er den samme for hele dit prisområde, og du kan følge den kvarter for kvarter på elprisen i dag. Elafgiften er 1 øre pr. kWh inkl. moms og gælder til og med 31. december 2027, uanset hvem der leverer. Det, der adskiller elleverandørerne, er deres egen del af prisen: tillægget pr. kWh, abonnementet pr. måned, og om prisen er fast eller følger spotprisen. Forskellen mellem lavt tillæg med højere abonnement og højt tillæg uden abonnement forklarer vi i artiklen om tillæg og abonnement på el.

Fast eller variabel pris er det andet reelle valg. En fastprisaftale giver forudsigelighed, men typisk med binding, og du betaler for sikkerheden, hvis spotprisen falder. En variabel aftale følger spotprisen op og ned, oftest uden binding, og belønner dig, hvis du kan flytte forbrug til billige timer. Vi gennemgår fordele og ulemper ved begge i variabel eller fast elpris.

Regneeksempel: 4.000 kWh om året

Eksempel: En husstand bruger 4.000 kWh om året. Spotpris, nettarif og afgifter er ens, så det, der adskiller aftalerne, er tillæg og abonnement. Tabellen viser elleverandørens egen del for et udvalg af vores partneres variable aftaler – priser inkl. moms.

Eksempel: tillæg og abonnement pr. år ved 4.000 kWh (inkl. moms, ekskl. spotpris, nettarif og afgifter)
Partner og aftaleTillægAbonnementTillæg + abonnement pr. år
OK · OK El Højt Forbrug0 øre/kWh49 kr./md.588 kr.
OK · OK El Lavt Forbrug19 øre/kWh0 kr./md.760 kr.
go'energi · go'kvartal energi7,5 øre/kWh15 kr./md.480 kr.
Modstrøm · EnkEL10 øre/kWh20 kr./md.640 kr.
AURA Energi · AURA Light23 øre/kWh0 kr./md.920 kr.

Pointen er ikke, hvilken aftale der står først i tabellen, men at rækkefølgen ændrer sig med forbruget. Bruger du mere strøm end i eksemplet – for eksempel med varmepumpe eller elbil – vægter tillægget pr. kWh mere, og et højere abonnement bliver lettere at bære. Bruger du mindre, for eksempel i en lille lejlighed, bliver abonnementet den største post, og et højere tillæg uden abonnement kan give en lavere årlig pris. Det frie valg er med andre ord mest værd, når du vælger ud fra dit eget forbrug og ikke ud fra, hvad der lyder godt i en reklame. Er du i tvivl om, hvad dit eget tillæg og abonnement er i dag, kan du tjekke din elregning og se, hvordan din nuværende aftale ligger i forhold til eksemplet.

Elaftaler fra vores partnere · ved 4.000 kWh

  1. OK

    OK El Højt Forbrug

    Laveste årspris af 2 aftaler hos OK

    354kr./år oveni spotprisen

    Ingen bindingIntrotilbud
    Spottillæg
    0,00 øre/kWh
    Abonnement
    49 kr./md.
    Gebyrer
    66 kr./årvia Betalingsservice
    Introrabat
    −300 kr.
  2. AURA Energi

    AURA POWER

    Laveste årspris af 3 aftaler hos AURA Energi

    118kr./år oveni spotprisen

    Ingen bindingIntrotilbudGrønt tilvalg
    Spottillæg
    0,00 øre/kWh
    Abonnement
    49 kr./md.
    Gebyrer
    30 kr./årvia Betalingsservice
    Introrabat
    −500 kr.
  3. Modstrøm

    EnkEL

    640kr./år oveni spotprisen

    Ingen binding
    Spottillæg
    10,00 øre/kWh
    Abonnement
    20 kr./md.
    Gebyrer
    0 kr.

Årsprisen er elselskabets tillæg, abonnement og betalingsgebyrer ved 4.000 kWh om året minus introtilbud i det første år – det, du betaler oveni spotprisen. Spotpris, nettarif, afgifter og moms er de samme uanset elselskab. Gebyrerne er regnet med hver aftales billigste betalingsform og med elselskabets egen afregningsfrekvens. Engangsgebyrer tæller i det første år. Rykker- og papirfakturagebyrer er ikke med. Alle priser inkl. moms. Vi viser kun elaftaler fra vores partnere. Spotpriser: Energi Data Service. Sådan bestemmer vi rækkefølgen.

Se hele sammenligningen

Hvor finder du et overblik over elselskaber?

To steder er værd at kende. Det ene er Forsyningstilsynets prisportal: elpris.dk er Forsyningstilsynets officielle prisportal; elleverandører til kunder med under 100.000 kWh om året skal indberette deres aktuelle priser og vilkår. Grænsen for indberetningspligten er et årligt forbrug under 100.000 kWh, så som almindelig husstand er du dækket. Det andet er en kommerciel formidler som Din Elforsyning, hvor du kan se elselskaber og elaftaler fra vores udvalgte partnere, som betaler os ved klik eller aftaler. Vi viser ikke samtlige elleverandører, og rækkefølgen er oplyst på vores side om partnere. Efter markedsføringslovens § 6 a skal en sammenligningstjeneste oplyse de vigtigste parametre, der bestemmer rækkefølgen, og betalt placering skal fremgå tydeligt – det er derfor, du altid kan se, hvordan vi sorterer, og selv sortere efter pris.

Uanset hvor du kigger, gælder den samme skelnen: Det er elleverandøren, du vælger. Netselskabet, Energinet og afgifterne følger med adressen, og dem kan ingen formidler eller elleverandør ændre på. Bruger du det frie valg bevidst – med dit eget forbrug, din tolerance for prisudsving og din tidshorisont i tankerne – er det et af de få steder på elregningen, hvor du reelt bestemmer selv.