Søger du på varmepumpe elforbrug, er det korte svar: En luft-til-vand eller jordvarmepumpe i et almindeligt dansk parcelhus bruger typisk 3.000–6.000 kWh el om året, mens en luft-til-luft varmepumpe som supplement eller i sommerhus ligger på ca. 1.700–3.300 kWh. Lægger du husstandens øvrige forbrug på omkring 4.000 kWh oveni, ender de fleste på 8.000–10.000 kWh, og så er det prisen pr. kWh – spot, tillæg, nettarif og afgift – der afgør regningen, ikke abonnementet. Nedenfor får du regneeksempler pr. hustype, prisen delt op i sine dele og en ærlig vurdering af, hvornår det kan betale sig at jagte de billigste timer på døgnet.
Hvor mange kWh bruger en varmepumpe om året?
Varmepumpens elforbrug afhænger af to ting: hvor meget varme huset skal have, og hvor effektivt pumpen laver den. Regnestykket er simpelt: elforbrug = husets varmebehov delt med årsvirkningsgraden (SCOP). En SCOP på 3,5 betyder, at pumpen leverer 3,5 kWh varme for hver kWh el, den bruger. Varmebehovet kan du aflæse i husets energimærke eller regne baglæns fra det tidligere forbrug af naturgas, olie eller fjernvarme: Gang den tidligere mængde med brændslets energiindhold, og træk det fra, som kedlen tabte op gennem skorstenen. Energiindholdet og kedlens virkningsgrad står typisk i energimærket, i kedlens dokumentation eller hos den tidligere leverandør.
| Varmepumpe og hustype | Varmebehov (kWh/år, antaget) | SCOP (antaget) | Elforbrug til varmepumpen (kWh/år) |
|---|---|---|---|
| Luft-til-vand, parcelhus ca. 130 m² fra 1960–1979, delvist efterisoleret | 15.000–18.000 | 3,0–3,5 | ca. 4.300–6.000 |
| Luft-til-vand, nyere eller gennemrenoveret hus ca. 150 m² | 10.000–12.000 | 3,0–3,5 | ca. 2.900–4.000 |
| Luft-til-vand, ældre og dårligt isoleret hus ca. 180 m² med radiatorer | 22.000–28.000 | 2,8–3,2 | ca. 6.900–10.000 |
| Jordvarme, parcelhus ca. 130 m² fra 1960–1979 | 15.000–18.000 | 3,5–4,0 | ca. 3.800–5.100 |
| Luft-til-luft som supplement, dækker 8.000–10.000 kWh af varmebehovet | 8.000–10.000 | 3,0–4,0 | ca. 2.000–3.300 |
| Sommerhus med luft-til-luft, frostsikring og weekendbrug | 5.000–8.000 | 3,0 | ca. 1.700–2.700 |
Tallene er regneeksempler, ikke løfter. Den SCOP, producenten oplyser for en varmepumpe, er målt under standardiserede forhold, og i virkeligheden trækker tre ting tallet ned: høj fremløbstemperatur til gamle radiatorer, mange starter og stop i et for stort anlæg, og en elpatron, der træder til i de koldeste uger. Omvendt hjælper gulvvarme og en lav fremløbstemperatur. Bruger dit anlæg markant mere end intervallet for din hustype, er det ofte indstillingerne og ikke pumpen, der er problemet.
Luft-til-vand, jordvarme eller luft-til-luft: Derfor er forbruget forskelligt
Jordvarme henter varmen i jorden, der holder en jævn temperatur året rundt, og har derfor den højeste SCOP og det laveste elforbrug for samme hus. Luft-til-vand henter varmen i udeluften og taber effektivitet netop de dage, hvor behovet er størst. Luft-til-luft blæser varm luft direkte ind i stuen uden at opvarme vand. Den har en forholdsvis lav installationspris og er effektiv i det rum, den står i, men den dækker sjældent hele huset og giver ikke varmt brugsvand. Derfor er dens elforbrug lavere, mens resten af varmen stadig skal komme et andet sted fra.
Hvad er husstandens samlede elforbrug med varmepumpe?
Varmepumpen kommer oven i det forbrug, huset havde i forvejen. En husstand uden elvarme bruger ofte omkring 4.000 kWh om året til lys, madlavning, vask, køl og frys og elektronik, og det er også det tal, Skatteministeriet bruger som typisk husstand. Med en luft-til-vand varmepumpe på ca. 5.000 kWh lander husstanden altså på omkring 9.000 kWh, og intervallet 8.000–10.000 kWh dækker de fleste parcelhuse med varmepumpe. Har du også elbil, skal du lægge ladningen oveni.
Det samlede tal er vigtigt af én grund: Når forbruget mere end fordobles, skifter det, der betyder noget i din elaftale. Ved 4.000 kWh kan et lavt abonnement opveje et tillæg pr. kWh, fordi tillægget kun ganges med 4.000 kWh. Ved 9.000 kWh er det ofte omvendt – nu bliver hvert øre i tillæg ganget med 9.000 kWh, mens abonnementet er det samme, uanset hvor meget du bruger. Regneeksemplerne længere nede viser forskellen med konkrete tal.
Hvad koster strømmen til en varmepumpe pr. kWh?
Der findes ikke én pris pr. kWh for en varmepumpe. Prisen består af fem dele, og kun to af dem kan du vælge til og fra ved at skifte elaftale. Resten følger med adressen og tidspunktet.
| Del af prisen | Hvem fastsætter den | Hvad den afhænger af |
|---|---|---|
| Spotpris | Day-ahead-markedet, kvarter for kvarter | Prisområde (DK1 eller DK2), tidspunkt, vejr og vind |
| Elselskabets tillæg og abonnement | Elselskabet | Din elaftale – det eneste, du reelt vælger |
| Nettarif | Netselskabet i dit område | Klokkeslæt (lavlast, højlast, spidslast) og netselskabets aktuelle prisliste |
| Energinets transmissions- og systemtarif | Energinet | Ens for alle, fast pr. kWh for kalenderåret |
| Elafgift og moms | Folketinget | Elafgift pr. kWh, moms på hele regningen |
Spotprisen fastsættes kvarter for kvarter på day-ahead-markedet og har siden 1. oktober 2025 bestået af 96 priser pr. døgn i hvert prisområde; DK1 dækker Jylland og Fyn, og DK2 dækker Sjælland, øerne og Bornholm. Den aktuelle pris ser du på elprisen i dag. Oven i spot kommer elselskabets tillæg og abonnement, som er det eneste, du vælger med din elaftale.
Nettariffen betales til netselskabet i dit område og afhænger af klokkeslættet: Lavlast er kl. 0–6, højlast kl. 6–17 og 21–24 og spidslast kl. 17–21. Satserne er forskellige fra netselskab til netselskab, og netselskabet kan ændre dem i løbet af året, så se altid den aktuelle prisliste eller din elregning. For en varmepumpe-husstand med stort vinterforbrug i aftentimerne er det netop her, de store forskelle mellem adresser ligger. Find satserne for netselskabet i dit område under nettarif.
Dertil kommer Energinets transmissionsnettarif på 4,3 øre/kWh og systemtarif på 7,2 øre/kWh ekskl. moms i 2026, og elafgiften, som i 2026–2027 er nedsat til 0,8 øre/kWh ekskl. moms, svarende til 1 øre/kWh inkl. moms. Til sidst lægges 25 % moms på det hele: Der lægges moms på hele elregningen – også på elafgift, nettarif og Energinets tariffer.
Elprisen lige nu · inkl. nettarif, afgifter og moms
Østdanmark (DK2)
–kr./kWh
Vestdanmark (DK1)
–kr./kWh
Elvarmesatsen over 4.000 kWh: Hvad er den værd i 2026?
For boliger med elvarme, herunder varmepumpe, findes der en særlig elvarmesats for forbruget over 4.000 kWh om året. Hvad der kræves for at få satsen, og om den er sat op på din aftale, skal du tjekke hos elselskabet og Skatteforvaltningen; det fremgår normalt også af din elregning. Før 2026 lå den almindelige elafgift på 72,7 øre/kWh ekskl. moms. I 2026 og 2027 er den almindelige afgift nedsat med 71,9 øre/kWh til 0,8 øre/kWh ekskl. moms, og ifølge Skatteministeriet har forbruget over grænsen allerede den lave sats. Forskellen mellem de to satser er derfor i praksis væk, så længe nedsættelsen gælder, altså til og med 31. december 2027. Skatteministeriet skønner lempelsen til ca. 3.600 kr. om året for en husstand med 4.000 kWh. Hvor meget din egen regning falder, afhænger af, hvor stor en del af dit forbrug der i forvejen blev afregnet med elvarmesats – sammenlign afgiftslinjen på en regning fra før og efter nedsættelsen.
Det betyder ikke, at elvarmesatsen er ligegyldig. Vender den almindelige elafgift tilbage til det tidligere niveau efter 31. december 2027, kan elvarmesatsen igen få stor betydning for forbruget over 4.000 kWh. Tjek derfor allerede nu hos elselskabet og Skatteforvaltningen, hvad der kræves for at få satsen, og om den er sat op på din aftale. Hvad den lave afgift betyder for regningen lige nu, kan du læse i artiklen om elafgiften i 2026.
Hvad betyder spidslast for en varmepumpe?
Her adskiller varmepumpen sig fra næsten alt andet i huset. Den bruger mest strøm, når det er koldest, og de koldeste timer i døgnet er ofte sidst på eftermiddagen og om aftenen – præcis i spidslast kl. 17–21, hvor nettariffen er højest. En vaskemaskine kan du uden videre flytte til natten. En varmepumpe skal holde huset varmt, mens familien er hjemme, så du kan kun flytte en del af forbruget. Baggrunden for tidsdifferentieringen er forklaret i artiklen om nettarif og spidslast.
- Varmt brugsvand er det nemmeste at flytte: Lad beholderen varme op i lavlast kl. 0–6 eller midt på dagen, hvor spotprisen ofte er lav, og undgå opvarmning af beholderen kl. 17–21.
- Forvarm huset 1–2 grader i timerne før spidslast, især med gulvvarme, der holder på varmen i betonen. Så kan pumpen køre på lavere effekt om aftenen.
- Sænk fremløbstemperaturen et par grader i stedet for at slukke. En varmepumpe er mest effektiv, når den kører jævnt og med lav temperatur.
- Brug styringen: Mange nyere varmepumper kan følge spotprisen via app eller en ekstern styring. Morgendagens priser offentliggøres omkring kl. 13, så styringen kan planlægge natten og formiddagen i god tid.
- Flyt resten af huset: Opvaskemaskine, tørretumbler og elbil ud af spidslast betyder ofte mere i kroner end at pille ved varmepumpen.
Billigste 3 timer i dag
Østdanmark
kl. 10:45–13:45
gns. 1,61 kr./kWh
Vestdanmark
kl. 11:15–14:15
gns. 1,83 kr./kWh
Variabel eller fast elpris med varmepumpe: Hvornår lønner timeafregning sig?
Med 8.000–10.000 kWh om året er valget af elaftale vigtigere, end når man bruger 4.000 kWh. Ved variabel pris betaler du spotprisen kvarter for kvarter plus elselskabets tillæg og abonnement. Ved fast pris betaler du én pris pr. kWh for elselskabets del, uanset hvornår du bruger strømmen. De fleste husstande afregnes i dag efter det faktiske forbrug pr. time eller kvarter; om det gælder dig, står på elregningen eller i elselskabets app.
Se først på tillægget pr. kWh. Eksempel: Ved 4.000 kWh uden varmepumpe koster go'kvartal energi fra go'energi 480 kr. om året i tillæg og abonnement. Samme forbrug på OK El Højt Forbrug fra OK koster 588 kr. om året. Ved det lave forbrug vinder altså aftalen med det lave abonnement, selvom den har et tillæg pr. kWh. Når forbruget stiger til 9.000 kWh, vender billedet. go'kvartal energi koster nu 855 kr. om året, fordi tillægget ganges med et mere end dobbelt så stort forbrug. OK El Højt Forbrug koster stadig 588 kr. om året, fordi abonnementet ikke stiger med forbruget. Tabellen viser flere aftaler ved samme forbrug.
| Elaftale | Tillæg | Abonnement | Tillæg + abonnement pr. år ved 9.000 kWh |
|---|---|---|---|
| OK El Højt Forbrug (OK) | 0 øre/kWh | 49 kr./md. | 588 kr. |
| Variabel Strøm (Jysk Energi) | 0 øre/kWh | 49 kr./md. | 588 kr. |
| go'kvartal energi (go'energi) | 7,5 øre/kWh | 15 kr./md. | 855 kr. |
| EnkEL (Modstrøm) | 10 øre/kWh | 20 kr./md. | 1.140 kr. |
| TimeEl (SEF Energi) | 10,5 øre/kWh | 19 kr./md. | 1.173 kr. |
| OK El Lavt Forbrug (OK) | 19 øre/kWh | 0 kr./md. | 1.710 kr. |
Fast pris fjerner udsvingene, men du betaler for sikkerheden: Prisen indeholder elselskabets risikotillæg, og du får ingen gevinst af at køre pumpen om natten eller midt på dagen, fordi prisen er den samme i alle kvarterer. Cheap Energy har fx Fastpris 12 mdr. til 1,4988 kr./kWh inkl. moms for elselskabets del, uden abonnement og med 6 måneders binding. Jysk Energi har Tryg Strøm til 1,54 kr./kWh inkl. moms for elselskabets del med 49 kr./md. i abonnement og ingen binding. Nettarif, Energinets tariffer, elafgift og moms kommer oveni i begge tilfælde.
Variabel pris med timeafregning passer typisk til en varmepumpe-husstand, hvis:
- Du har en styring, der kan flytte varmt vand og forvarmning efter spotprisen, eller du er villig til selv at sætte tidsplaner op.
- Du kan tåle en høj regning i en kold og vindstille januar uden at skulle ændre adfærd.
- Du vælger en aftale med lavt tillæg pr. kWh, fordi tillægget vejer tungere end abonnementet ved 9.000 kWh.
Fast pris passer typisk, hvis du vil kende regningen på forhånd, ikke ønsker at styre noget og accepterer, at du forventeligt betaler lidt mere i gennemsnit for roen. Husk, at fast pris på elpris.dk betyder fast i mindst 3 måneder, så tjek bindingsperioden, og hvad der sker, når perioden udløber. Hele afvejningen er gennemgået i artiklen om variabel eller fast elpris, og om din nuværende aftale passer til dit forbrug, kan du se ved at tjekke din elregning.
Varmepumpe i sommerhus: Lavere forbrug og en anden profil
I et sommerhus er varmebehovet et andet: Huset holdes typisk på en lav grundtemperatur mod frost i hverdagene og varmes op i weekender og ferier. Derfor ligger elforbruget til en luft-til-luft varmepumpe ofte på ca. 1.700–2.700 kWh om året, som regneeksemplet ovenfor viser, men det svinger meget med, hvor ofte huset bruges. Om et sommerhus kan få elvarmesats for forbruget over 4.000 kWh, afhænger af reglerne og af, hvordan huset er registreret, så tjek vilkårene hos Skatteforvaltningen og elselskabet, før du regner med den lave sats. Og fordi forbruget er lavt, kan en aftale med lavt eller intet abonnement og et højere tillæg pr. kWh sagtens være det rigtige her, modsat i helårsboligen.
Sådan finder du varmepumpens faktiske elforbrug
- Aflæs varmepumpens egen måler eller app. De fleste nyere anlæg viser forbrugt el og leveret varme, og forholdet mellem dem er din reelle SCOP.
- Sammenlign en sommermåned med en vintermåned på elregningen eller i elselskabets app. Forskellen er stort set varme og varmt vand.
- Træk husstandens øvrige forbrug fra årsforbruget. Har du ikke et tal fra før varmepumpen, er 4.000 kWh et rimeligt udgangspunkt for en familie.
- Hold tallet op mod intervallet for din hustype i tabellen. Ligger du højt, så kig på fremløbstemperatur, varmekurve og elpatronens driftstimer, før du kigger på elaftalen.


